Indholdsfortegnelse

LEVENDE TEKNOLOGI

Hvad tænker du, når du hører begrebet LEVENDE TEKNOLOGI?

Denne bog vil give dig indsigt i emnet. Du vil også få et kig ind i fremtidens muligheder. Og du vil uvilkårligt tage stilling til, hvilke muligheder du finder positive henholdsvis negative.

Du får måske selv lyst til at være med til at præge udviklingen gennem mindre forsøg og måske lyst til at deltage i udviklings- og forsøgsarbejde.

Du kunne sågar blive en del af en kommende produktionsvirksomhed med basis i LEVENDE TEKNOLOGI.

Vi kan groft sagt inddele livet på Jorden som følger:

Evolutionen - perioden som Darwin definerede.

Jordens alder skønnes at være ca. 4,5 milliarder år, i al den tid har arterne udviklet og tilpasset sig livet på Jorden. Mange af disse arter har været på Jorden meget længere end mennesket, og de findes endnu (f.eks. dolkhaler, gopler, mange insekter etc.). Såvel bakterier som planter, insekter og højerestående dyr, har levet på jorden i millioner af år. De har udviklet en unik form for tilpasning til miljøet, som mennesket nu er begyndt at “aflure” og udnytte i dets tjeneste. Der er her tale om bl.a. Levende Teknologi, og det der kaldes Biomimicry/Biomimetik.

Civilisationen - menes opstået ca. 5.800 år før vores tidsregning, omkring bifloden Körös i det nuværende Ungarn samt langs Eufrat ogTigris.

Siden civilisationen opstod har mennesket de sidste ca. 150 år udviklet sig til uanede højder på det mere tekniske område. Den rivende udvikling fandt sted med opfindelser som:

Dampmaskinen der blev opfundet i 1769.

Den første telefon blev opfundet i 1876.

Benzinmotoren blev opfundet i 1876

Glødelampen blev opfundet i 1879.

Dieselmotoren blev opfundet i 1897

Den første flyvning af brødrene Wright blev foretaget i 1903.

Der kan nævnes mange andre ting, hvor computeren og Internettet kommer til.

På det medicinske område er man nået usædvanlig langt i bekæmpelse af fatale sygdomme:

Penicillin blev opdaget i 1928, den måske vigtigste opdagelse i forhold til vor sundhedstilstand.

Man er godt på vej mod f.eks. at bekæmpe: polio - malaria og aids. Desuden er man nået et godt stykke med hensyn til bekæmpelse af kræft.

Menneskeskabte maskiner/anlæg (biler, fly, dieselmoterer, forbrændingsanlæg, kraftværker etc.) udleder en masse CO2, der bl.a. er skyld i den globale opvarmning.

Mange mennesker på jorden dør, fordi de ikke har mad og vand nok, og andre dør, måske fordi de har fået for meget mad, hvilket på længere sigt kan medføre alvorlige sygdomme.

Civilisationen overtager evolutionen.

Mennesket ved i dag så meget, at det næsten er i stand til at styre udviklingen. Man kan også sige, at det nu er mennesket, der bestemmer evolutionen. Måske er udviklingen så småt ved at løbe fra os.

Biomimicry eller biomimetik

En anden tendens i tiden er, at tage ved lære af naturens fine løsninger, der kan have været naturligt udviklet gennem millioner af år. Nogle af disse kopieres lige nu i erhvervslivet, dette kaldes mimicry, der kort omtales sidst i denne bog.

Udarbejdet af

Ove Loland

Frederiksberg - 1. december 2013

Fig. 1 - The New Alchemy Insitute omkring 1978.

Levende teknologi

1. Indledning

Siden 1960´erne har man blandt andet i USA arbejdet med Levende Teknologi. Dette vil blive gennemgået her.

Denne tendens har bredt sig til store dele af verden. Man har efterhånden indset, at man ikke længere skal arbejde mod naturen (benzinmotorer, global opvarmning, atomkraft, rovdrift på skovbrug og fiskeri etc.). Det er langt mere perspektivrigt at arbejde med naturen. Og hvordan gør man så lige det?

Et samarbejde med de grønne planter.

Det kan blandt andet gøres ved at bruge de grønne planter som samarbejdspartnere. De grønne planter har den formidable evne, at de, via fotosyntesen i de grønne blade, optager næringsstoffer og vand fra jorden, mens de samtidig bruger CO2 til denne proces. Med andre ord opbygger de deres plantemasse ved at optage næringsstoffer fra naturen, til hvilket de bruger CO2. De grønne planter er altså med til at fjerne CO2 fra atmosfæren. Det gælder derfor om, at anvende de grønne planter til andet end spise- og prydplanter.

Alle de teknologiske tiltag/landvindinger, mennesket har præsteret frem til det 20. århundrede, har baseret sig på de såkaldte eksplosionsmaskiner såsom dampmaskiner, dieselmotorer, fly, biler, tog etc. De producerer alle CO2, der som bekendt er en drivhusgas, der er med til at øge den globale opvarmning. Der sættes nu ind i det 21. århundrede med mange tiltag, der kan være med til at begrænse CO2-udslippet og dermed den globale opvarmning.

Man fokuserer lige nu (2013) bl.a. på ting som efterisolering af huse, vindmøller, solfangere, solceller, biobrændsel, bjergvarme og meget andet. men her ser vi ikke anvendelse af de grønne planter eller andre levende organismer.. I denne bog gennemgås udelukkende levende teknologi/grøn teknologi, der er baseret på et samarbejde med naturens levende organismer lige fra bakterier, snegle, muslinger og fisk til især de grønne planter.

Fig. 2 - Varmen akkumuleres i stenlagre, terrasser og “Sol- algedamme”.

Fig. 3 - Nystartet Sol- algedam, hvor der fra start er tilsat urin som næring til grønalgerne.

Grønalger kan udnyttes på mange måder

Sol-algedamme

I perioden fra 1960´erne til 1991 blev der på The New Alchemy Institute/Cape Cod/Mass/USA(NAI) arbejdet meget med levende teknologi, og grønalger havde her en meget høj prioritet. Grønalger er som bekendt små en-/flercellede planter, der lever i vand. Deres vækstpotentiale er blandt de største i planteverdenen. De såkaldte “Solar Algae Ponds” har man arbejdet med i USA siden 1960´erne. Der er tale om cylindriske beholdere bygget af fiberglas.

“Sol- alge dammene”, der fra start fyldes med vand og en smule urin, rummer 2 - 3m3 vand. Kort tid efter at beholderne er fyldt, begynder de encellede grønalger at formere sige i vandet. Algevandet starter med at være lysegrønt (fig 3) og ender med at blive mørkt, efterhånden som der tilsættes næring (fig. 9). Der akkumuleres også meget varme i disse beholdere.

På fig. 6 ser vi igen opstilling af sol-algedamme ved reflekterende parabolformede vægge. Disse sol- algedamme er sammenkoblede i serier på to. Ved hjælp af en såkaldt luft-løftepumpe (som gennemgås under “Levende Maskiner”) kan man, ved hjælp af luft fra en lille kompressor, sende vandet fra den ene beholder til den anden, hvorefter vandet løber tilbage af sig selv. Man får således roteret og derved iltet vandet. Døde alger falder til bunds i systemet, de går i forrådnelse, og dette kræver ilt. Derfor er det vigtigt at ilte vandet. Om dagen producerer grønalgerne ilt, hvorfor det ikke er nødvendig at belufte beholderne, men om natten optager grønalgerne ilt, derfor starter kompressoren.

På fig. 7 ses en anden opstilling, hvor det også er meningen at optimere algevæksten. Ved at dyrke fisk i disse beholdere fandt man på NAI ud af, at der kan produceres 10 gange så mange kilo fisk pr. m3 i disse damme sammenlignet med produktionen i en almindelig sø.

Hovedformålet med stedets sol-algedamme, var at opformere encellede grønalger, der i første omgang skulle bruges som levende foder for tilapia-ynglen (cichlide). Tilapia er en velsmagende planteædende spisefisk, der egner sig til at blive dyrket i tætte bestande i forskellige landbaserede anlæg (se senere fra The Environmentsal Research Laboratory - Tucson - Arizona - USA).

På NAI fandt man desuden ud af, at alger producerer varme. Man placerede en sol-algedam ude i det fri om vinteren, og der blev trukket et stykke haveslange rundt om beholderen i toppen og i bunden. Efterfølgende blev der sat et lag fiberglas uden på beholderen, hvor der således opstod en isolerende luftlomme mellem beholderen og omgivelserne. På toppen af beholderen blev der placeret en lille dome.

Ved en udetemperatur på - 210C var der + 40C inde i beholderen, en temperaturforskel, der skyldtes den varme, som algerne kunne producere.

Da man således fandt ud af, at beholderne kunne producere varme, blev det helt naturligt at indrette en hel sektion af specialvæksthuset “Arken” som akvakulturafdeling, hvor man dyrkede spisefisk, grønalger samt producerede varme. I disse damme går der tilapia-yngel, som lever af algerne.

Vandet blev, som tidligere omtalt, ledt fra den ene beholder til den anden ved hjælp af en luft-løftepumpe. Man brugte dengang et såkaldt nylonstrømpefilter, som vandet blev sendt igennem, også ved hjælp af en luft-løftepumpe. Ved passage af filtret kunne man fange det slam, der naturligt ophobede sig på bunden af beholderne. Filtret blev herefter renset.

Man har senere fundet ud af, at grønalger har et meget stort potentiale, idet de kan bruges til at rense spildevand og gylle. De kan desuden producere store mængder planteolie og derfor også bioethanol. Endelig kan de bruges ved fremstilling af helsekost og i medicinalindustrien.

Fig. 4 - Grønalgerne i sol- algedamme producerer også varme. Man optimerer herover algevæksten ved at øge solgennemstrømningen ved hjælp af reflekser fra perlegrus på jorden og fra de hvide parabolformede vægge bag beholderne.

Fig. 5 - Disse sol- algedamme bruges til opformering af fiskeyngel (Tilapia), der lever af algerne. Fiskene afgiver afføring og urin, som grønalgerne bruger som næring.
Fig. 6 - Sammenkoblede sol- algedamme med intens algeproduktion.

Fig. 7 - I baggrunden ses det såkaldte “Six Pack”-væksthus beregnet for en famile på to voksne og to børn.

Fig. 8 - En lille kompressor i denne kasse sørgede for beluftning af tankene.

Fig. 9 - Centralt i denne beholder ses nylonstrømpefilteret.

Fig. 10 - En usædvanlig tæt bestand af grønalger ses her fra Snogeholmsøen/Skåne/Sverige i 2007.

Udnyttelse af mikroalger fra naturen

Mange søer rundt om i verden ser i sommerhalvåret ud som på disse billeder, hvor encellede grønalger myldrer frem i uanede mængder. Algerne varierer i tæthed, alt efter hvor mange næringsstoffer, der findes i vandet. De kan være encellede såvel som flercellede.

Algerne, der ses på denne side, stammer fra Snogeholmsøen i Sverige. Billederne er optaget i august 2007.

Det var umuligt at se ned i vandet. Man kan også sige, at sigtedybden var 0cm. I søer med for mange grønalger forsøger man fra kommunal side at holde en sigtedybde på 80cm, hvilket betyder, at man kan følge en hvid såkaldt Secci-skive 80cm ned igennem vandet. Herefter vil den ikke kunne ses.

Algerne optager de mange næringsstoffer fra vandet, mens de optager CO2 fra omgivelserne og udskiller ilt. Dette sker ved dagslys. Om natten optager algerne ilt og udskiller CO2. Når hele denne proces foregår, er algerne med til at rense vandet.

Hvis algerne ikke bliver høstet, vil de dø og falde til bunds i vinterhalvåret, hvilket fører til, at slamlaget på søbunden øges, med iltsvind til følge.

2